Grundmodul I og II

Grundmodul I, Kommunikation og funktionel lidelse, har fokus på viden om forståelse, udredning
og behandling af funktionel lidelse samt færdighedstræning i forhold til at kommunikere om og
med patienter med funktionel lidelse.

Du kan læse mere om grundmodul 1, der blev afviklet i efteråret 2023 her

Grundmodul II, Lær at bruge Sundhedsstyrelsens redskabssamling, har fokus på kendskab til og
brug af Sundhedsstyrelsens redskabssamling til behandling af funktionel lidelse. Modulet sætter
også fokus på betydningen af livsstilsfaktorer, der kan være relevante i arbejdet med patienter
med funktionel lidelse.

Du kan læse mere om grundmodul 2, der blev afviklet i vinteren 2024 her

Grundmodulerne er relevante for alle, der møder patienter med funktionel lidelse i
sundhedsvæsenet og kan med fordel tages i forlængelse af hinanden.

Hvis du tidligere har gennemført et TERM-kursus, kan du gå direkte til modul II.

Hvis du er psykolog eller arbejder med børn og unge, findes der særlige grundkurser for dig. Læs mere om de to kurser under deres eget faneblad.

Der foreligger aktuelt ikke datoer for afvikling af grundmodulerne, men hvis du er interesseret i at deltage på et grundmodul, kan du kontakte Bitten Dahlstrøm på bda@dadl.dk og blive skrevet på venteliste.

Ved opskrivning på venteliste skal du oplyse følgende: 

  • Navn
  • Profession
  • Ansættelsessted
  • E-mail
  • Hvilket kursus du ønsker at komme på venteliste til

 

Når der er nok personer på ventelisten til at afvikle grundmodulerne, vil de blive oprettet.

Det er muligt at søge merit for de respektive moduler. Læs mere om meritansøgning her

Se flyer om grundkursus her